Teksterne og om teksterne til den kommende søndag

10. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

25. august 2019

Denne hellige lektie skrives i Femte Mosebog: Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte. 5 Mos 6,4-9

* Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: Om Åndens gaver, brødre, vil jeg ikke holde jer i uvidenhed. I ved, hvordan I viljeløst blev drevet med til de stumme afguder, dengang I var hedninger. Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden. Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. [ Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.] 1 Kor 12,1-7[8-11]

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.« Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham. Luk 19,41-48

 

TEOLOGISK REFLEKTION OVER HELLIGDAGEN

Der er flere skæringspunkter i denne søndags tekster. Som fixpunkt har vi valgt tiden som begreb.

Den gammeltestamentlige læsning er en rituel tekst. Med ord som: “Herren vor Gud, Herren er én” har den bekendelseskarakter. Læsningen er også en troslære: “du skal fremsige ordene… binde dem om din hånd som et tegn” (m.fl). Både trosbekendelsen og troslæren er givet til mennesker i tiden. Men de peger på den Gud, som er Evig, og dermed udenfor tid.

Epistelteksten er vanskeligere. Kort kunne man sige, at vi hører om Ånden, som på en og samme tid er uforanderlig den samme. Dog viser Ånden sig tiden, men på forskellig måde. Også Ånden peger på den Gud, der evig og altid er den samme.

I evangelieteksten handler det om at kende sin tid, dvs. at leve opmærksomt. At vide, hvor man skal gå hen. Selv om det ikke altid er givet os at kende timen eller det, der tjener til vores fred, (for det kan være skjult for os), så kan vi risikere, at vi forpasser vores besøgelsestid. Det er fatalt!

Det er det ulige vilkår mennesket er sat ind i verden på: Vi kender hverken dagen eller timen. Men gennem Jesus kender vi til den Gud, som er før alle tider og i alle tider.

Print Friendly, PDF & Email