Teksterne og om teksterne til den kommende søndag

LIGNELSEN OM DET STORE FESTMÅLTID

I gudstjenestens kontekst:
Festmåltidet er fra gammel tid et billede på Gudsrigets gennembrud. Det fremgår tydeligt af dagens gammeltestamentlige læsning hos profeten Esajas (25,6-9), hvor der fortælles, at Gud ved tidernes ende vil holde festmåltid for alle folk. På den dag er al uvished, sorg og ondskab overvundet.

Epistlen fra 1. Johannesbrev (1.Joh. 3,13-18) tager fat i modsætningen mellem verden og de troende. Kærligheden til Gud og til næsten må få synlige konsekvenser. Det er ikke nok med ord om kærlighed, men kærligheden fra Gud må rækkes videre i gerninger. Guds kærlighed er ikke i den, der går mere op i sin ejendom end i sit medmenneske.

Evangeliets bibelske kontekst:
Jesus er på en sabbat inviteret til middag hos en ledende farisæer. Efter at have helbredt en syg mand, kritiseret gæsternes måde at tilrane sig de bedste pladser på og opfordret til at invitere fattige og syge i stedet for alle vennerne, fortæller Jesus lignelsen om det store festmåltid. Den er altså fra første færd fortalt til skriftkloge og farisæere, der som Guds eget folk var selvskrevet til festen i Guds rige, men som takkede nej, da det kom til stykket – dvs. de afviste Jesus som Gudsrigets åbenbaring. Denne sammenhæng forklarer evangeliets konklusion “Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid”. For det ligner ellers ikke den Gud, der tager imod fortabte, at udelukke nogen fra sit rige for bestandigt.

At have og at være
Et særkende for Lukasevangeliet er modsætningen mellem rig/fattig eller stærk/svag, hvilket er tydeligt her. De, der finder deres identitet i at have noget (en mark, okser, en kone), kan ikke afse tid til Gud. Derimod er det dem, der ikke har andet end sig selv – de som bare er – der kommer til at fylde Guds hus. (jvf. “Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Mk.10,13-16) Begæret efter magt og ejendom ødelægger vores forhold til Gud, for det gør, at vi prioriterer forkert. Vi vil nødig være afhængige af andre – heller ikke af Gud. Vi vil selv gøre os fortjent, men Guds rige får vi kun som gave. Det er hverken en guldmedalje eller en flidspræmie, men ren nåde. Guds rige er åbent for alle, men det er vores eget valg, om vi vil være med.

Carpe diem – grib dagen
Gudsrige er glæde og fest, men vores “protestantiske arbejdsmoral” siger: først arbejdet og så fornøjelsen. Vi udsætter som regel fest og glæde til senere brug. “Lige om lidt…” og “jeg skal lige…” er nok velkendte replikker for os alle. På den måde går vi glip af uanede mængder af glæde, for tiden stopper ikke – ligesom festen i Gudsriget fandt sted, bare med andre gæster.

 

2. søndag efter trinitatis

30-06-2019

Tekstrække: Første række

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: På dette bjerg skal Hærskarers Herre holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin, med marvfede retter og ædel, lagret vin. Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt. På den dag skal man sige: Han er vor Gud, vi satte vort håb til ham, og han frelste os. Han er Herren, ham håbede vi på, lad os juble og glæde os over hans frelse,

Esajas’ Bog 25,6-9

* Epistlen skriver apostlen Johannes i sit første brev: I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed.

Første Johannesbrev 3,13-18

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

Lukasevangeliet 14,16-24

Print Friendly, PDF & Email