Sogneaften: Kaj Aage Jespersen fortæller: En måned nord for polarcirkelen

Tirsdag den 22. januar kl. 19.00 i Konfirmandstuen i Boddum Præstegård.

Kaj Aage Jespersen fortæller om aftenen:

I sommeren 2018 foretog jeg sammen med
min kone Ingrid en to måneders tur rundt i
Norden, hvor vi besøgte Sverige, Finland
og især Nordnorge.

Vi så mange spændende kirker, mange interessante museer,
vi besøgte en samisk kvinde og så, hvordan
man spænder en ren for en kane.

Vi foretog mange vandreture i et landskab, hvor der
ikke gror noget højere end blåbærris.

Vi fik
et indblik i Nordnorges historie og kultur,
hvor det overraskede os, at mange folkeslag såsom finner, russere og samer har sat
deres præg.

En helt særlig oplevelse var det
at opholde sig et sted, hvor solen skinner
døgnet rundt.
Jeg vil under foredraget fortælle og vise
billeder om vores tur. Kaj Aage
Der serveres kaffe og brød.

Print Friendly, PDF & Email